Bloggen nu online – og operationen er i morgen!

Efter at have forberedt blogindlæggene gennem længere tid, har jeg nu endelig fået taget mig sammen til at lære lidt om WordPress, så jeg kunne få indlæggene online.

Derfor kan jeg nu byde velkommen til min første blog nogensinde. En blog der omhandler forløbet omkring en af mine mest afgørende beslutninger nogensinde: At få en Cochlear Implant operation – ja faktisk en ny hørelse!

Meningen med denne blog er at du som læser kan få et indblik i processen, de tanker jeg har haft undervejs, og de kvaler jeg sikkert skal igennem efter operationen.

Og operationen? Ja tiden gik pludselig stærkt, så allerede i morgen, torsdag den 6. oktober 2016 skal jeg på operationsbordet på Odense Universitetshospital.

Kryds fingre for mig…

Facebook Comments

5 thoughts on “Bloggen nu online – og operationen er i morgen!

  1. Kære Jeppe, seje dig! Jeg underviser CI elever, blandt mange andre, og de er nogle seje unger.. jeg ønsker dig pøj pøj med i morgen. Håber det er alt hvad du ønsker. Glæder mig til at læse mere.
    Jeg vil anbefale din blog til mine kolleger der arbejder mere intenst med CI eleverne.
    Bedste hilsner din gamle klassekammerat Pernille ?

  2. Hvor er det spændende, Jeppe. Super god idé med en blog om din rejse til en ny hørelse, og forhåbentlig meget bedre hverdag for dig.
    Pøj, pøj med operationen imorgen – det bliver spændende når du kommer tilbage til job.

  3. Tak 🙂 Operationen gik jo godt, så jeg vil se frem til at komme tilbage på arbejde snarest muligt.

  4. Hej Pernille.
    Jeg vidste ikke at du underviser CI-elever også. Men så skulle man jo mene at du ved en del om hvad det er jeg er gået i gang med nu! Jeg håber at det i det mindste vil opfylde mit ønske om at høre som jeg gjorde i gamle dage – i skoletiden, dvs. lidt mere ubesværet end nu.
    Tak for din anbefaling 😉

Der er lukket for kommentarer.