Der er ikke to hørenedsættelser der er ens, og bare kan sammenlignes ved kun at se på hørekurven. Derfor vil jeg prøve at forklare hvor god eller dårlig min hørelse opleves.

Jeg er helt døv på højre øre, og har et meget stort høretab på venstre øre. Helt overordnet betyder dette, at jeg er næsten helt døv når jeg ikke har mine høreapparater. Hvis du er normalthørende, og nu tænker hvordan det er eller føles at være helt døv, så vil jeg sammenligne det med en radio der er slukket; Radioen er der uden der kommer lyd ud, på samme måde som øret er der uden der kommer lyd igennem.

Men min hørenedsættelse er ikke ens over alle tonerne, idet jeg kan høre mere bas og diskant end de mellemste toner, der også omfatter taleområdet. Jeg kan således høre meget høje lyde, såsom døre der smækker, larmende maskiner, og ekstremt højt musik (som på diskotek eller ved en koncert). Men kan praktisk taget ikke høre tale uden høreapparatet.

I billedet nedenfor er min seneste hørekurve (2015) afbildet. Der er kun en kurve for venstre øre, da jeg er døv på højre øre.

Men det der er mest interessant er jo ikke hvor lidt jeg hører når jeg ikke har høreapparat på, men derimod hvad jeg kan høre i de vågne timer hvor jeg har det på.

Mit største problem som sådan er dog ikke den nedsættelse jeg har i lydstyrke. Langt hen ad vejen kan jeg faktisk høre de fleste lyde forudsat, at de har nok volumen. Men derimod at jeg har et meget stort skelnetab. I billedet ovenfor er mit skelnetab ikke vist, men jeg har et skelnetab på mere end 80 % i dag.

Et skelnetab betyder kort fortalt at man har mistet en del af evnen til at skelne imellem de små forskelle i lydens frekvenser (toner). Oftest vil dette betyde at man får svært ved at skelne præcist hvilke bogstaver folk udtaler i de mange ord som udgør en sætning (lydene bliver mudret sammen).

Det betyder at hvis jeg ikke har mulighed for at mundaflæse så er det meget svært for mig at høre præcist hvilke ord der bliver sagt. Langt hen ad vejen kan man gætte ud fra konteksten om der blev sagt båd eller bog, men fordi man hele tiden skal bruge ekstra meget energi på at gætte hvert enkelt ord bliver man meget let træt.

Helt konkret er konsekvensen at jeg skal have fuld fokus på den, der siger noget for at høre, hvad der bliver sagt. Det betyder også, at jeg let bliver træt af at opretholde et højt koncentrationsniveau i en samtale. I sociale sammenhænge hvor der er flere der snakker, er resultatet ofte at jeg kun følger med i samtalerne i perioder. Når jeg bliver træt sidder jeg oftest i mine egne tanker, og tænker videre ud fra det sidste der blev sagt, mens jeg hørte efter. Man kan således sige, at mit hørehandikap medfører en form for social isolation, som jeg ikke rigtig kan gøre noget ved, for jeg skal jo også sørge for at have et overskud af energi – ellers går jeg jo bare ned med stress i stedet.

Det betyder at man får et helt naturligt behov for pauser, og den nemmeste måde er i situationen, som nævnt, at lade være med at lytte og i stedet for “falde i sine egne tanker”. Derudover betyder et skelnetab i høj grad at man mister tilliden til sin egen hørelse. Når man mister denne tillid bliver man meget nemt tilbageholden i en hver form for kommunikation fordi man er i tvivl om det man vil byde ind med reelt er relevant for den aktuelle samtale, om man kommer til at gentage noget en anden har sagt eller om man ligefrem svarer på et helt andet spørgsmål end det der blev spurgt.

For mig betyder det problem at jeg bliver hægtet af i rigtig mange situationer, og at det kræver meget at skulle kommunikere med nye mennesker og ikke mindst mod til tage initiativ til at møde nye mennesker. Eksempelvis kan det som single på den måde også være meget svært at gå hen til hende den smukke pige og forsøge at starte en samtale, for hvad nu hvis jeg ikke kan høre eller forstå hvad hun siger? På sin vis kan man beskrive dette problem som en negativ spiral netop fordi hørenedsættelsen og skelnetabet kan blive en hindring for at skabe nye kontakter med andre mennesker, såvel som potentielle kærester, ligesom det i sidstnævnte tilfælde er svært at være spontan, flirtende og rap i replikken.

I artiklen “Skelnetabets betydning for kommunikation” af Kirsten E. Dehn og Susanne S. Nemholt bliver et skelnetab forklaret meget grundigere. Her kan jeg nikke genkendende til alle de konsekvenser som artiklen nævner.

Situationer hvor det er svært at “følge med”

Jeg vil her prøve at opsummere hvor, det er jeg oplever problemer med at høre hvad, der bliver sagt:

• Løs snak mellem flere der snakker sammen. Jeg har et behov for, at folk taler tydeligt og direkte til mig. Er vi flere i en samtale, hvor der snakkes er det naturligt at folk kigger på forskellige personer i samtalen og således ikke kun på mig. Dette indebærer som udgangspunkt, at folk ikke taler så tydeligt, som hvis de talte direkte til mig.
• Dette er naturligvis et stort problem i sociale sammenhænge generelt. I disse situationer er jeg meget ofte nødt til at koble af mentalt. Derfor bliver jeg meget ofte passiv i den type samtale situationer, og jeg har således også meget svært ved at bryde ind i en samtale med relevante input, idet jeg skal bruge tid på at gennemskue hvad der tales om.
• Lang afstand til den eller de der taler. Jeg skal altid rejse mig og gå hen til vedkommende, så jeg kan mundaflæse samt høre lyden tættere på. At lytte og forstå hvad folk siger på mange meters afstand, er ofte umuligt.
• Jeg er meget glad for musik, men det er næsten helt umuligt for mig at høre hvad, der bliver sunget i musikken. Jeg kan godt høre ordene synges, men jeg kan bare ikke høre hvad, der synges. Jeg kan da godt høre et enkelt ord her og der, men det er langt fra nok til at kunne fange, hvad sangen reelt handler om. Derfor er det kun sange jeg kender, og som det muligt at se sangteksten på, jeg kan synge med på.
• Ser jeg fjernsyn eller film, som er på dansk, skal det være med undertekster. Jeg kan hvis jeg anstrenger mig meget, godt se TV uden undertekster, men lyden skal være skruet højt op og alligevel vil jeg stadig gå glip af ord – især hvis der er baggrunds-musik eller -støj. Jeg bruger i dag mest underteksterne, og har lyden på et nogenlunde normalt niveau for at få lydbilledet med i udsendelserne.
• Fremmedsprog kan være en stor udfordring i og med, at jeg ikke er så vant til det, som jeg er til dansk. Men ikke desto mindre er jeg rimelig god til at kommunikere på Engelsk. Men da sproget ikke er mit modersmål, er det en absolut nødvendighed, at kunne mundaflæse den, der siger noget på engelsk samt at kunne få gentaget de ord, jeg ikke fanger. Det har således altid været umuligt for mig at tale i telefon på engelsk eller at lytte til en engelsk nyhedsudsendelse i fjernsynet uden undertekster. Derudover er dialekter/accent på Engelsk ofte også svære at håndtere.
• Er jeg i byen, er det meget svært at føre samtaler. Jeg kan med besvær godt føre samtale med 1-2 personer på små værtshuse – under forudsætning af, at der snakkes direkte til mig. Er jeg på meget larmende værtshuse/diskoteker, så står jeg fuldstændigt af, og må klare mig med den smule mundaflæsning, jeg kan.
• Generelt kan man sige, at det er en fordel for mig at kunne mundaflæse den, der siger noget. Derfor er det naturligvis også en udfordring for mig at lytte til lydbøger eller andre lydoptagelser, hvor jeg ikke har mulighed for at få gentaget hvad folk sagde.
• At føre telefonsamtaler er med det nedadgående skelnetab blevet næsten umuligt. Selvom en telefonsamtale er 2-vejs kommunikation, hvor det er muligt at få den anden part til at gentage passager eller at tale tydeligere, så er problemet at ordene er svære at skelne, samtidig med at mundaflæsning ikke er mulig.

Men hvad kan jeg så høre?

• Generelt set har jeg en opfattelse af, at kunne høre tilstedeværelsen af langt de fleste lyde. Det er således ikke volumen, der er mit største problem (selvom det ser sådan ud på papiret).
• Jeg har generelt meget let ved at føre samtaler på tomandshånd under forudsætning af, at der ikke er alt for meget baggrundsstøj.