Fra jeg var dreng og frem til for ca. 15 år siden var min hørelse ikke noget jeg skænkede større tanker i det daglige. Jeg var hørehæmmet ja, men mit relativt svære høretab til trods hørte jeg tydeligt, klart og klarede mig i øvrigt høremæssigt fremragende. Det var faktisk kun i større selskaber – dvs. når mange snakker sammen, at det kunne være svært at følge samtalen. I øvrigt et almindeligt kendt problem for hørehæmmede især.
Men for ca. 15 år siden begyndte jeg periodevis at få en ”prop i øret” som når man er meget forkølet, hvilket gjorde det meget sværere at høre. Cirka samtidig, og måske som en følge af dette, skete en ændring der betød at mit skelnetab gik fra at være ret godt høretabet i betragtning, og til at være en del dårligere.
I starten var disse ”prop i øret”-perioder ret kortvarige – måske en uge, og 1 eller 2 gange om året, så kunne jeg høre normalt igen (altså som jeg plejede). Men med tiden er disse perioder blevet længere og længere, og samtidig langt sværere at slippe af med igen. Nu til dags snakker vi flere måneders varighed.
Jeg har rendt lægerne på dørene de seneste år, desværre uden at jeg er kommet nærmere hvad problemet skyldes. Så med denne hørelse der gennem de seneste år gradvist har givet mig stadigt større problemer, og i disse perioder gør at jeg kun med største besvær kan høre hvad folk siger, har jeg naturligt fået en del fokus på min egen hørelse.
Det har gjort at jeg nu er kommet til den erkendelse at der skal gøres noget, for det bliver næppe ved at gå godt på denne måde. Jeg føler mig i stigende grad isoleret, når jeg ikke kan eller har meget svært ved at følge med og deltage i samtaler. Jeg har altid været glad for at lytte til musik, og når det samtidig også er svært at lytte til i disse perioder, fordi det lyder forvrænget og forkert, så kan det hurtigt gå hen og blive en lidt deprimerende ensom hverdag.
Derfor er jeg begyndt at interessere mig for Cochlear Implant (CI), som er en løsning der skal opereres ind i selve høresneglen.
Jeg har tidligere hørt om CI ved enkelte lejligheder, blandt andet ved føromtalte lægebesøg, hvor de har haft sagt noget i retning af ”du skal have CI”. Men jeg har indtil nu haft afvist det af flere grunde. Det har længe været sådan at jeg selv synes jeg generelt hørte og klarede mig for godt til CI, især sammenholdt med det kendskab jeg havde til CI som noget der skulle give en yderst forsimplet lydoplevelse. Altså var jeg sikker på det ville være et kæmpe skridt tilbage i forhold til brugen af høreapparat.
Indtil for et par år siden havde jeg kun læst meget lidt om CI, og fået indtrykket af at man kun kunne høre 12 toner og at det langt fra ville lyde som med høreapparat. Men som bekendt går teknologien stærkt fremad hele tiden, så udstyret bliver bedre og bedre. Jeg har nu også læst flere detaljerede brugeroplevelser fra folk der har kunnet høre før CI – enten normalt eller med høreapparat. Det har været med til at give mig et langt stærkere indtryk af CI som noget der nu er brugbart til at give en god lydoplevelse – anderledes ganske vist, men mindst på højde med det jeg kender fra høreapparatet.
Mange beretter om at de oplever en væsentlig bedre skelneevne. Jeg har på nettet læst eksempler på folk der er blevet i stand til at høre lydbøger på fremmedsprog eller folk der har fået en skelneevne der ligger over det en normalthørende har. Det lyder jo som et drømmescenarie for mig, selvom jeg vil tillade mig at være skeptisk over for det sidste udsagn.
At få en CI er ikke bare en simpel ting. Først og fremmest skal det afklares hvorvidt det reelt vil være en fordel for mig at få CI. Med de tidligere udsagn in mente, regner jeg dog med at sagkundskaben mener at det vil være fordel for mig.
Derudover skal det også afklares om jeg rent fysisk vil kunne få en CI operation. Jeg har besluttet at jeg vil have en CI på mit døve højre øre, da jeg så vil kunne høre på begge ører, hvilket igen skulle give en bedre skelneevne. Så det er klart, at jeg er meget spændt på om det overhovedet kan lade sig gøre – altså om defekten i højre øre er et sted så det ikke er muligt at få lyd med en CI.
Men herudover er det også ret væsentlig at forholde sig til CI på det personlige plan. For med CI vil det være langt mere synligt at man har et apparat på i forhold til et almindeligt høreapparat. Men man skal jo reelt gøre op med sig selv hvad der er værst: at høre dårligt, eller at folk muligvis vil glo uhæmmet. Det er selvfølgelig klart at foretrække at kunne høre hvad der bliver sagt.
Selvom jeg ikke anser mig selv for at være specielt forfængelig, har jeg dog alligevel svært ved tanken om at skilte med den her (synes jeg) store dims bag på hovedet. Derfor har jeg nu også taget en anden beslutning om at jeg nu skal være langhåret! Nu får håret lov at gro, og så må vi se hvad det ender med. Jeg kan jo altid skifte mening om den synlige dims bag på hovedet senere…
En sidste, men absolut væsentlig ting man skal være afklaret med inden en CI operation, er den meget lange genoptræningstid der følger bagefter. Jeg læser folks erfaringer som at man i månedsvis vil have endnu sværere ved at høre og forstå hvad folk siger. Samtidig er det en periode hvor stort set alle lyde skal genlæres, før man bliver i stand til at opfatte lydene på samme vis som før.
Så alt i alt en kæmpe beslutning om en lang og krævende proces – men nu er beslutningen taget…
…en beslutning om at igangsætte processen der skal klarlægge om jeg kan få CI, og kan få bevilget operationen.