Jeg er nu nået så langt med genoptræningen, at jeg i denne halvårsperiode ikke har oplevet så hurtige fremskidt som i starten. Derfor vil jeg i dette indlæg samle mine oplevelser fra de 6 måneder, der efterhånden er gået siden sidste indlæg.

 

Hele perioden, og også lidt før faktisk, har jeg haft en fornemmelse af at høre godt men alligevel at have lidt svært ved at forstå hvad folk siger i visse situationer. Det skyldes at jeg har hørt næsten lige så meget på højre øre, som på venstre øre.

Igennem måneder har jeg som tidligere beskrevet, skruet gradvist mere op for højre end for venstre CI, for at de skulle blive mere ens i lydstyrke. Så da vi nåede til cirka slutningen af april/starten af maj oplevede jeg derfor nu at lydstyrken var blevet ens.

Hvis jeg f.eks. knipser med fingrene ud for hvert øre, er lyden nu cirka på lige høj i begge sider.

Men jeg oplever dog stadig tydelig forskel i lydkvaliteten på de to ører. Det er det jeg til daglig oplever som en lidt metallisk lyd, der stadig gør det sværere at forstå tale med højre øre. Til sammenligning er tonerne jeg hører i venstre øre meget mere naturlige, ligesom den lyd jeg hører til daglig er det.

Samtidig er skelneevnen på højre øre heller ikke på niveau med venstre øre endnu, hvilket var tydeligt til høretræning midt i februar, hvor vi trænede Speech Tracking. Teksten var et udsnit af Tove Ditlevsens “Barndommens Gade” som blev læst op over 4 runder:

• Begge ører med mundaflæsning. Resultat: 77,5 ord/min
• Begge ører uden mundaflæsning. Resultat: 65,5 ord/min
• Højre øre med mundaflæsning. Resultat: 70 ord/min
• Højre øre uden mundaflæsning. Resultat: 30,5 ord/min

Sidstnævnte test viser tydeligt, at nok kan jeg høre meget med højre øre, men at det stadig ikke er nogen super god lyd jeg får. Det er på dette tidspunkt stadig svært at forstå tale med højre øre alene, uden nogen støtte af tekst eller mundaflæsning.

Skelneevnen er blevet lidt bedre siden da, men det er stadig er sværere at forstå hvad folk der sidder til højre for mig siger. Det viser blot at der stadig skal trænes med højre øre!

 

Høretræning hjemme med iPad

Midt i februar fik jeg i forbindelse med høretræningen, udleveret en udlåns-iPad med diverse hørerelaterede apps, der kan bruges til selvtræning. Det havde indimellem knebet med at få trænet så meget daglig træning, som jeg burde med højre CI alene. Det skyldes nok at det generelt går så godt med hørelsens udvikling, at jeg nu tænker mindre over det i det daglige. Men udlåns-iPad’en hjalp på motivationen, da den er nem at sætte sig med, og har mange forskellige apps til høretræning.

 

Brug af telefon

Som fortalt i forrige blogindlæg, er jeg nu i stand til at tale i telefon igen. Så da jeg var til re-justering på Odense Universitetshospital den 8. februar, snakkede vi også om at jeg skulle have en såkaldt Phone Clip, der kan bruges når man taler i mobiltelefon. Audiologen ville sørge for at bestille den, og den kom med posten allerede et par dage efter.

Phone Clip’en er god at bruge, da den med trådløs forbindelse til CI’erne, giver mig lyd i begge ører ved telefonopkald. Den kan samtidig bruges som håndfrit udstyr i bilen, da den har Bluetooth-forbindelse til mobiltelefonen. Phone Clip’en kan på samme måde også bruges til at lytte til mediefiler på mobiltelefonen.

 

Selve telefonsamtalerne er gået dejligt uproblematisk, da jeg nu tydeligt hører og forstår hvad folk siger til mig. Det har især været fedt, at kunne ringe til ukendte mennesker og uden problemer kunne tale med dem. Netop dette har altid været lidt svært tidligere med høreapparat, hvor jeg var afhængig af at der var god forbindelse og lyd til vedkommende. Da jeg fik problemer med hørelsen, måtte jeg helt opgive den slags samtaler, og få en anden til at ringe for mig.

Men nu, kan jeg i skrivende stund kun huske 2 tilfælde hvor jeg havde svært ved at høre hvad vedkommende sagde. I begge tilfælde var det telefonen i den anden ende, der var dårlig – og det kan jo ske for alle.

 

Musik og TV

Allerede i starten af perioden var jeg begyndt at opleve, at lydstyrken på fjernsynet var høj. Faktisk har jeg nu skruet lidt ned, så det har et lydniveau som en normalthørende formentlig også vil finde tilpas.

 

Jeg træner med, og lytter naturligvis stadig løbende til musik. Her kan jeg stille og roligt over tid mærke at lyden i højre øre bliver mere normal, selvom det virkeligt er noget der tager tid. Sidst i denne periode – dvs. i juli måned, er lyden i højre øre stadig lidt metallisk, men det er ikke længere noget der ødelægger musikoplevelsen. Når jeg hører musik i stereo via audiokablet, så oplever jeg musikken som jeg husker den fra tidligere med høreapparat. Dog er der den klare forskel, at jeg hører flere detaljer og nu også kan høre mere af selve sangteksten – også ved sange jeg ikke kender i forvejen.

 

Andre lydoplevelser

Den 24.februar gik jeg gennem et tomt lokale på arbejdet, og bemærkede lidt tilfældigt lyden af zipperen på trøjens lynlås, der raslede/klirrede når jeg gik. Det er en så svag lyd, at jeg ikke kunne høre den tidligere med høreapparatet – så skulle jeg i hvert fald helt tæt på med øret.

 

Et andet eksempel på lydstyrken og hvad jeg er i stand til at høre i dag, var da jeg sidst i marts var på besøg hos moster og onkel; Vi kom til at snakke om dette med lynlåsen, og kom i den forbindelse ind på det klassiske ordsprog ”der er så stille, at man kan høre en knappenål falde til jorden”.

Straks måtte vi teste det, så moster fandt en knappenål. Først lod vi den falde på et parketgulv cirka fra hoftehøjde. Lyden var meget tydelig, da træet åbenbart forstærker lyden. Derefter prøvede vi det samme på et flisegulv. Her var lyden svag, men jeg kunne dog lige høre den, når jeg selv slap nålen og altså vidste hvornår lyden kom.

Det er igen et eksempel på en lyd, så svag at jeg ikke kunne høre det før med høreapparat.

 

Omvendt havde jeg lidt tidligere, den 2. februar en enkelt oplevelse af noget der stadig lød helt forkert. Denne aften kiggede jeg på Facebook, og så blandt meget andet et filmklip med en modificeret Audi RS6 der fik godt med gas i frigear. Den lød bare helt forkert i forhold til hvordan V8-lyd lød før med høreapparat.

Det var lidt pudsigt, da jeg ellers oplevede at høre motorlyd nogenlunde rigtigt igen – i hvert fald det jeg kunne høre inden CI’erne lukkede ned for konstant lyd.

Senere, i april måned, så jeg et andet klip med en eller anden V8-motor. Jeg huskede ovenstående oplevelse, og lyttede denne gang lidt nøjere til lyden. Lyden havde stadig en lidt anden klang – eller måske i virkeligheden lidt mere diskant, end jeg husker fra tidligere. Jeg var dog i stand til at høre V8’erens karakteristiske lyd. Men det er en anderledes lyd, jeg skal vænne mig til.

Egentlig falder dette meget godt i tråd med, at man med et CI får en tydeligere diskantlyd. Jeg har reelt nok ikke kunne høre så meget diskant med høreapparatet – i hvert fald ikke de sidste år.

 

Apropos motorlyd, så har jeg i tidligere blogindlæg været inde på emnet støjdæmpning i CI’erne. Den opmærksomme læser vil huske, at jeg ved første re-justering fik forklaret, at lydstyrken dengang var så lav på CI’erne, at dæmpningen udgjorde en forholdsvis stor procentdel af denne lydstyrke. Altså skulle den oplevede dæmpning blive mindre markant, efterhånden som jeg fik øget CI-volumen.

En 3-4 måneder senere, da jeg var kommet noget højere op i lydstyrke, måtte jeg give audiologen ret i denne udtalelse. Jeg kunne eksempelvis godt høre motoren i bilen nu, men den var dog stadig relativt meget dæmpet i forhold til hvad jeg oplevede før med høreapparatet.

 

Det var dog stadig ikke godt at lytte til musik direkte, dvs. uden audiokabel. Så på dette tidspunkt så jeg stadig frem til nogle flere valgmuligheder i programmer – måske allerede efter næste re-justering den 10. maj?

Da disse linjer blev skrevet i starten af maj, var det måske også muligt, da jeg kunne mærke at jeg efterhånden nærmede mig et endeligt niveau i lydstyrke, simpelthen ved at visse lyde begyndte at være høje, så hovedet ikke kunne klare mere. Men også ved at jeg kunne høre mange ret fine lyde.

 

Tredje re-justering på Odense Universitetshospital

Onsdag den 10. maj 2017 var det blevet tid til at få re-justeret mine CI’er. Jeg kørte derfor igen til høreklinikken på Odense Universitetshospital i Odense.

Denne dag var der kun re-justering på programmet.

 

Denne gang var audiologen der skulle indstille mine CI-processorer, atter en ny person der hed Ellen. Ellen og jeg startede med en kort snak om min nuværende situation, og altså hvad vi skulle ændre denne dag.

 

Som ved de sidste re-justeringer, startede vi med mit højre CI. Venstre CI blev slukket imens.

Vi gik direkte til at re-justere de forskellige toner til samme lydniveau. Ellen afspillede de 22 toner, opdelt i grupper af 5 toner. Denne gang krævede det ikke den store indsats, da der kun var enkelte toner der skulle justeres – igen et tegn på at den nye hørelse er ved at være trænet op, og derfor stabiliserer sig.

Vi foretog senere samme justering på venstre øre. Igen gik det stærkt, da jeg kun behøvede at få justeret nogle toner én gang.

 

I stedet for de progredierende programmer, fik jeg denne gang ”rigtige” lydprogrammer i CI’erne. Kort før denne dag, havde jeg lidt tilfældigt på Facebook læst om en, der havde fået et ”Scan”-program der dæmpede lidt mindre end standard ”Scan”-programmet. Netop det standard ”Scan”-program, er det jeg har haft lige siden jeg fik CI’erne i november. Da jeg hele tiden har synes dette program dæmpede støj ret aggressivt, bad jeg om at få sådan et mindre dæmpende ”Scan”-program.

Men da standard ”Scan”-programmet er godt til samtale i visse støjende situationer, bibeholdt vi dette.

Jeg fik også tilføjet det længe ønskede ”Musik”-program, så jeg nu har 3 programmer til forskellige lyttesituationer.

 

Dermed var jeg færdig for denne gang, og kunne køre hjem.

Resultatet af denne omgang var altså en finjustering, uden nogen egentlig øgning i lydstyrke. Men selvom jeg ikke øger i lydstyrke, så er jeg er stadig på rette vej og kan i stedet koncentrere mig om at få forbedret lydkvaliteten, på højre øre især.

 

Efterfølgende har jeg naturligvis afprøvet det nye musikprogram, men er desværre ikke tilfreds; Det viser sig nemlig at dette program også dæmper lyden – faktisk kan jeg slet ikke høre forskel på de to nye programmer, dvs. musik- og det knap så dæmpende ”Scan”-program. Resultatet er at jeg mister en del af dynamikken i musikken, som dermed lyder flad og kedelig. Det bliver jeg nødt til at få rettet, inden næste re-justering som først er et halvt år senere. Ellers får jeg ikke brugt dette program!

Jeg tager til Odense Universitetshospital den 22. august for at løse dette problem.

Indtil da må jeg forsætte med at nøjes med at lytte til musik med audiokablet koblet på mobil, PC, etc. Der dæmpes lyden nemlig ikke på samme måde, så musikken lyder rigtigt.

 

Vandtæt Aqua+ udstyr

I gennem de seneste måneder har jeg også været på vandet og sejle, og har derfor prøvet det vandtætte Aqua+ udstyr.

Indtil nu har det været et positivt bekendtskab, da det ikke har haft indflydelse på CI’et overhovedet, at jeg har haft hovedet under vand. Jeg har dog ikke prøvet at svømme rigtigt med det, så det har kun været kortvarige dyk og kraftig vandsprøjt.

 

Til gengæld oplevede jeg noget spøjs med standard ”Scan”-program kombineret med Aqua+ udstyret; Fordi inde i det silikonehylster som er en del af Aqua+, har CI’et åbenbart sværere ved at regulere lyden efter omgivelserne. Det gjorde at nogle gange var lyden fin og høj, mens CI’et andre gange skruede umotiveret ned for lyden, så jeg knap kunne høre hvad folk sagde.

Med det nye, lidt mindre dæmpende ”Scan”-program, er denne tendens heldigvis meget mindre – og ikke længere noget der generer.

Men da lyden er lidt dæmpet i forhold til normalt, når CI’et er inde i silikonehylstret, og jeg samtidig kun har Aqua+ til det ene CI, er det klart at jeg ikke hører lige så meget på vandet som ellers. Faktisk minder det lidt om de seneste år med høreapparat. Det betyder dog mindre da jeg primært sejler enmandsjolle, når jeg til gengæld har et apparat der virker hele tiden…